Print

Præsidentvalg

I denne sektion findes resultaterne af alle præsidentvalg i Rusland efter 1991. Den russiske præsident vælges ved direkte valg af folket. De nærmere bestemmelser om valg af præsident og præsidentens beføjelser kan findes i undersektionen om præsidenten.

Et særtræk ved russiske præsidentvalg har hidtil været, at vælgerne ud over at stemme på en af de opstillede kandidater i stedet har kunnet vælge at stemme imod alle kandidater. Denne mulighed er imidlertid blevet afskaffet af Dumaen i juni 2006.

Den første russiske præsident, Boris Jeltsin, blev valgt i juli 1991 mens Sovjetunionen endnu eksisterede. Han var derfor frem til december 1991 kun præsident for den russiske sovjetrepublik (RSFSR) inden for Sovjetunionen. Efter Sovjetunionens opløsning blev han præsident for den nye selvstændige russiske stat.

Præsidentvalg, 1996

Præsidentvalget i 1996 var det første præsidentvalg i det nye postsovjetiske Rusland og det første præsidentvalg, der blev gennemført efter bestemmelserne i den nye forfatning fra 1993.

Valget i 1996 er det hidtil eneste præsidentvalg, hvor det har været nødvendigt med to valgrunder for at finde en vinder i henhold til bestemmelserne om præsidentvalg. Op til valget havde den siddende præsident, Boris Jeltsin, i lang tid meget dårlige tal i opinionsmålingerne. Takket være en massiv pressekampagne lykkedes det ham dog i de sidste måneder inden valget at hale ind på og overhale den vigtigste modkandidat, kommunisternes Gennadij Zjuganov.

Blandt de øvrige kandidater var de vigtigste den tidligere general Aleksandr Lebed, reformøkonomen Grigorij Javlinskij fra det liberale parti Jabloko samt ultranationalisten Vladimir Zjirinovskij fra LDPR. Også den tidligere generalsekretær for Sovjetunionens kommunistiske parti og sidste statsleder for Sovjetunionen, Mikhail Gorbatjov, stillede op. Det lykkedes ham dog kun at opnå omkring en halv procent af stemmerne.

Da ingen kandidater nåede over 50% af stemmerne i første runde, gik de to bedst placerede videre til anden valgrunde, der blev afholdt kun 17 dage efter den første valgrunde. Det korte interval mellem valgrunderne skyldtes, at Jeltsin ønskede at udnytte sin øjeblikkelige popularitet.

Den uafhængige kandidat Aleksandr Lebed, der var endt på tredjepladsen i første runde, blev af Jeltsin udnævnt til leder af præsidentens sikkerhedsråd i håb om at tiltrække hans vælgere i anden valgrunde. Endvidere kunne Jeltsin regne med støtte fra flertallet af de, der havde stemt på Grigorij Javlinskij fra det liberale parti Jabloko.

Jeltsin, der havde tidligere havde været udsat for flere hjertetilfælde, viste sig stort set ikke offentligt mellem de to valgrunder, hvilket gav anledning til spekulationer om hans svigtende helbred. Alligevel lykkedes det ham, bl.a. takket være Lebeds støtte, at sejre i anden valgrunde, hvor han fik 10 mio stemmer mere end sin modkandidat, Zjuganov.

Præsidentvalg, 2000

Den 31. december 1999 trak Jeltsin sig uventet tilbage som præsident, og magten overgik ifølge forfatningen til regeringslederen, Vladimir Putin. Jeltsins overraskende beslutning betød, at præsidentvalget blev fremskyndet til marts 2000, da forfatningen kræver, at der i sådanne tilfælde skal afholdes valg inden tre måneder.

Den korte valgkamp var en fordel for den nye fungerende præsident, der red på en bølge af popularitet efter bombeattentaterne mod beboelsesejendomme i efteråret 1999. Endvidere overraskede det fremrykkede valg oppositionen, der ikke var parat til at føre valgkamp. Dette hjalp Putin til at sikre sig over 50% af stemmerne i første valgrunde og dermed blive valgt til sin første periode som præsident uden en anden valgrunde. De mest fremtrædende af de øvrige kandidater var igen Gennadij Zjuganov fra kommunisterne, den liberale Grigorij Javlinkskij fra Jabloko og ultranationalisten Vladimir Zjirinovskij fra LDPR.

Præsidentvalg, 2004

Ved præsidentvalget i 2004 blev Putin genvalgt i første valgrunde med overbevisende flertal, hvilket blandt andet skyldtes, at oppositionen havde valgt at stille med sekundære kandidater. Kommunisterne opstilledes således Nikolaj Kharitonov i stedet for Zjuganov, som havde tabt i de to foregående valg til henholdsvis Jeltsin og Putin. Den liberale fløjs kandidat var Irina Khakamada, som dog ikke blev bakket officielt op af sit parti, SPS. Endelig stillede ultranationalisterne i LDPR med den tidligere bokser Oleg Malysjkin i stedet for partiets ubestridte leder, Vladimir Zjirinovskij.

Præsidentvalg, 2008

Præsidentvalget i 2008 blev afholdt den 2. marts. Den siddende præsident Vladimir Putin var afskåret fra at deltage. Han havde nemlig allerede siddet på posten i de to valgperioder, som er maksimum ifølge forfatningen. Op til valget havde han i stedet peget på Dmitrij Medvedev som sin afløser på lignende vis, som Jeltsin før sin tilbagetræden havde kørt Putin i stilling som sin afløser.

Ved valget lykkedes det Medvedev at vinde en komfortabel sejr med over 70 procent af stemmerne, hvormed han undgik at skulle ud i en anden valgrunde og opnåede næsten præcis den samme opbakning, som hans mentor, Putin, havde fået 4 år tidligere ved valget i 2004.

Blandt de øvrige kandidater var flere gamle kendinge. Kommunisterne opstillede således endnu engang Zjuganov, mens det ultranationalistiske LDPR igen stillede med partiets ubestridte leder, den karismatiske Vladimir Zjirinovskij. I optakten til valget blev en række andre kandidater forkastet af myndighederne, heriblandt den stærkt Putin-kritiske tidligere skakmeser Garri Kasparaov og den tidligere premierminiter Kasjanov.